Oldenborg Stilladser A/S

Om firmaet

Oldenborg Stilladser A/S monterer og udlejer egne stilladser, overdækninger og relevant tilbehør til alle formål. Derudover udlejes byggepladshegn, ballasterbare tagrækværker, materielhejse samt andet relevant stilladstilbehør.

Oldenborg Stilladser A/S kan med over 40 års erfaring tillige tilbyde professionel rådgivning inden for stilladsløsninger. Vi giver aldrig op, og finder altid en tilfredsstillende løsning også på komplekse opgaver.

Kundetyperne er primært entreprenører, rådgivere og private indenfor renovering samt nybyggeri. 

Opgaver af mere industriel karakter, forsikrings- samt brandsager er ligeledes i kundeporteføljen.

Oldenborg Stilladser A/S bestræber sig på at have en tilpasset størrelse, således at samarbejdspartnere til enhver tid opnår en personlig og dedikeret service ud fra mottoet: ”Stillads til tiden - vi bygger med viden”

Ejerforhold

Oldenborg Stilladser A/S er en velkonsolideret virksomhed ejet af OS-Holding A/S. I koncernen findes også ejendoms- og investeringsselskaber. Alle koncernens virksomheder er stiftet og 100% ejet af Torben Oldenborg.

Organisation

Oldenborg Stilladser A/S er som medlem af Dansk Byggeri´s Stilladssektion organiseret under Dansk Arbejdsgiverforening og arbejder under gældende danske overenskomster.

Kvalitet og sikkerhed

Oldenborg Stilladser A/S skal opfylde alle gældende krav og lovgivning til stilladser, således at vores kunder kan føle sig trygge ved at færdes på vores stilladser. Derudover er det også vigtigt, at vores montører er udstyrede med alle nødvendige tekniske hjælpemidler i dagligdagen, således at nedslidning mindskes til et absolut minimum. Oldenborg Stilladser A/S investerer meget i arbejdsmiljø og bestræber sig på at være både nytænkende og gerne ”first mover” når det gælder om at værne om arbejdsmiljøet.

Medarbejdere

Oldenborg Stilladser A/S dygtige medarbejdere er dansktalende og er alle veluddannede. Alle virksomhedens ansatte er ambassadører. Der lægges ekstremt megen vægt på at firmaets medarbejdere optræder loyalt samt præsentabelt over for både kunder og leverandører. Oldenborg Stilladser A/S beskæftiger tillige lærlinge.

Vores montører benytter faldsikringsudstyr hvor det er nødvendigt. 

Der er fri adgang til montagerækværker, montagelevatorer, kranbiler samt diverse øvrige hjælpemidler. Alle risici for arbejdsulykker og nedslidning begrænses herved.

Oldenborg Stilladser A/S
Sydmarken 29, 2860 Søborg

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.